De unge mødre: Nanna meldt for at være narkoman

Skrevet af Sol Stoffregen

23/08/2013

Dagens topnyheder

I denne uges afsnit af "De unge mødre" kunne man se, at Nanna og kæresten Ditlev er ved at flytte fra hinanden - dog får Ditlev et alvorligt ildebefindende, der udskyder bruddet.

Efter disse dramatiske begivenheder har 21-årige Nanna modtaget en indberetning fra kommunen, hvor hun beskyldes for at være ivrig bruger af euforiserende stoffer, fortæller Se&Hør.

Anklagen kommer fra faren til hendes datter, den 20 år ældre Ditlev, som er delvist handicappet grundet et massivt misbrug af anabolske steroider. Det er ikke første gang, Ditlev anklager Nanne for upassende opførsel overfor deres 1-årige datter Malucca.

Ifølge den unge mor er der intet hold i anklagerne, og derfor frygter hun heller ikke den kommende dialog med kommunen.

- Jeg ved ikke, hvad der har fået ham til at indberette mig igen. Jeg tror, det bunder i, at han sidder så langt væk og i bund og grund ikke ved, hvad der foregår i vores hjem. Han kan bare se, at jeg har fået ny kæreste, men han kender ham jo ikke, så han er nok bare hammerfrustreret og føler afmagt, siger den unge mor til Se&Hør.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Tilbage i juni indberettede Ditlev også den unge mor. Den gang gik anklagen på, at Nanna tilbragte meget tid sammen med stofmisbrugere.

Disse beskyldninger holdt ikke vand, og Nanna gik fri af kommunen.

Nanna understreger, at hverken hun eller hendes omgangskreds har noget med stoffer at gøre.  

LÆS OGSÅ: Disse Unge mødre fik også fjernet deres børn