De unge mødre: Nanna og Ditlev i krig

Skrevet af Sol Stoffregen

16/10/2013

Dagens topnyheder

Siden 21-årige Nanna Eliasen og hendes 20 år ældre kæreste Ditlev, som er kendt fra reportageserien "De unge mødre", gik fra hinanden i maj i år, er deres forhold gået helt i hårdknude.

Uenighederne går på deres 1-årige datter, Malucca, som begge parter gerne vil se mere.

Parret er nået til et punkt, hvor de ikke længere kommunikerer med hinanden, og derfor skal de nu en tur i statsforvaltningen for at få afklaret situationen, som er yderst spændt efter Ditlev af flere omgange har indberettet Nanna til kommunen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

- Med hensyn til Ditlev, så kører det overhovedet ikke. Vi har ingen kontakt, og det er derfor gået videre til statsforvaltningen, fordi vi ikke kan finde ud af det indbyrdes. Det er ufatteligt, at det skal være sådan en dum krig, når det i virkeligheden kunne være så nemt, siger den unge mor til Realityportalen.dk.

Siden bruddet i maj har Ditlev af flere omgange anklaget Nanna for at være en dårlig mor. Så sent som i august indberettede Ditlev Nanna til kommunen med påstand om, at hun var narkoman. Og i juni meldte Ditlev også Nanna til kommunen - denne gang for at omgås narkomaner.

LÆS OGSÅ: De unge mødre: Nanna meldt for at være narkoman 

Men Nanna lader sig ikke slå ud af situationen. For hun er nemlig stormende forelsket i den nye mand, Janus, i hendes liv.         

- Kærligheden kører. Malucca er lige så forelsket i Janus, som jeg er. Han har blæst mig komplet omkuld, siger Nanna til Realityportalen.dk