De var ‘far og søn’ - men nu er de blevet gift

Det amerikanske par Norman MacArthur og Bill Novak har levet som far og søn de seneste 15 år af deres liv.

Men nu er det slut, for i søndags blev de ifølge yahoo.com endelig gift.

Mændene, som er henholdsvis 74 og 76 år gamle har været sammen, siden de begge var i 20’erne.

De blev gift i New York i 1994, men måtte lægge titlen som ægtemænd på hylden, da de flyttede til Pennsylvania, fordi staten ikke anerkendte ægteskab mellem homoseksuelle.'

Læs mere: ‘Far og søn’ skal snart giftes

Da de to gerne ville købe et hus sammen, havde de dog brug for en juridisk relation. 

Derfor rådede deres advokat dem til, at Bill Novak adopterede Norman MacArthur som sin søn.

For nylig blev Pennsylvanias forbud mod ægteskab mellem to af samme køn ophævet - til stor glæde for parret.

De fik ophævet adoptionen og blev altså gift for anden gang i søndags ved en privat ceremoni, som blev forestået af en ven, der er præst.

Dagens Gossip