De varme hænder i det offentlige går senere på pension

Skrevet af admin

13/04/2016

Mest læste i dag

Kvinderne i den offentlige plejesektor har tilsyneladende lyttet til rådet fra politikere og eksperter og bliver længere på arbejdsmarkedet end for bare fem år siden.

Nye tal fra pensionsselskabet PKA viser således, at den gennemsnitlige pensionsalder blandt PKA-medlemmerne var 63 år og 11 måneder i 2011. Men sidste år gik de på pension, da de var 64 år og 6 måneder.

Det skriver Avisen.dk.

Ud af PKA's i alt 275.000 medlemmer er 90 procent kvinder. Og mange arbejder som varme hænder i den offentlige sektor - blandt andet på sygehuse, i ældreplejen og i sociale tilbud.

For mange har den aktuelle debat indflydelse på deres pensionsmønstre, og folk forholder sig i højere grad aktivt til deres egen pensionsalder, forklarer medlemschef i PKA, Britt Brandum.

Det fysiske arbejdsmiljø kan også have indflydelse på udviklingen.

- Skaderne inden for det fysiske område er faldet. I dag er der køkkenmaskiner, der kan røre i gryderne, og der findes lifte, der kan aflaste i forhold til tunge løft og patienter, siger Britt Brandum til Avisen.dk

Fremover vil det i højere grad handle om det psykiske arbejdsmiljø, vurderer hun.

Set fra stolen på Aalborg Universitet, hvor professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse sidder, handler det også om en social forandring i samfundet. Mange kvinder bliver skilt, og den yngre generation er bedre uddannet end deres mænd.

- Kvinderne er blevet mere ansvarlige, fordi de i modsætning til deres bedsteforældre ikke længere blot arver deres mands pension. I dag tager vi mere aktivt stilling til vores pension, forklarer han til Avisen.dk.

Anders Drejer mener, den formindskede fysiske belastning vil få stor indflydelse på, hvornår folk stempler ud af arbejdsmarkedet. Om 30 år vil den gennemsnitslige pensionsalder ligge på omkring 75 år, vurderer han.

Alene i løbet af de seneste fire år er den gennemsnitlige pensionsalder for både kvinder og mænd gået fra omkring 62 år til 64 år, forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

Han vurderer, at det hænger sammen med, at efterlønnen nærmest er afskaffet og det store politiske fokus på tilbagetrækningsalderen.

/ritzau/