De yngre kvinder er bedst til mobil-flirt

I anledning af Valentins Dag har Telia undersøgt danskernes romantiske vaner på mobilen, og specielt de yngre kvinder fra storbyerne, er fremme i skoen på den romantiske februardag.

En ny undersøgelse fra YouGov og Telia viser, at knap hver tredje dansker: 32 procent, flirter via sms. Det er primært de unge mellem 18 og 34 år, der sender romantiske beskeder med glimt i displayet over mobilen.

I denne aldersgruppe svarer flere end 67 procent, at de sms-flirter – mens det kun gælder 29 procent af de 35-54 årige og små 6 procent af danskerne over 54 år.

Det er andet år i træk, at Telia undersøger danskernes brug af mobilen til at flirte, og analysen viser, at de yngre kvinder i storbyerne går forrest, når det handler om at benytte teknologien til at sprede gode vibrationer i en kold tid.

- Vi bliver langsomt mere modige og intime i vores brug af mobiltelefonen – også som tekstmedie. De seneste tal viser eksempelvis, at 45 procent af danskerne har prøvet at taste de forjættede ord ”Jeg elsker dig” på deres mobiltelefon, og at 12 procent har vovet at invitere en potentiel kæreste ud på første date via sms, siger kommunikationsdirektør i Telia Mobility, Mette Honoré.

Til gengæld har kun 4 procent af danskerne prøvet, af slutte et forhold, via en tekstbesked på mobiltelefonen, der primært bruges som et ”offensivt” kærlighedsmedie.

- Jeg elsker at flirte via sms, siger Michelle Hviid, direktør for Running Dinner, foredragsholder med speciale inden for dating og parforhold., og hun fortsætter:

- Det vækker en pirrende glæde, hver gang telefonen bipper efter mig – og man kan have “ham” med i lommen overalt. Desuden er jeg en modigere flirt på sms, fordi det er en meget personlig kontaktform, men uden potentiel pinlig øjenkontakt, slutter Michelle Hviid.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov i via online interviews med 1001 danskere.

Dagens Gossip

Dagens TV