Debat: Danmark er et slaraffenland for dyresex-turister

Skal det være lovligt at dyrke sex med dyr i Danmark?

Det spørgsmål stiller en ny dokumentarfilm fra produktionsselskabet VICE.

I filmen 'Animal Fuckers' møder man Edmund Haferbeck, PETA Legal Advisor i Tyskland, der fortæller, at siden sex med dyr blev forbudt i Tyskland og Sverige er mange begyndt at rejse til Danmark, for at dyrke deres tilbøjeligheder. Haferbeck fortæller om tilfælde, hvor sexturister valfarter til Danmark i busser for at besøge dyrebordeller, der udbyder sex med husdyr mod betaling.

Læs også: Denne 'lorte-kampagne' får dig til at samle op efter din hund - hver gang

- I Danmark er alt lovligt, siger Edmund Haferbeck.

Dokumentaren fortæller også historien om tyskeren Oliver Burdinski og hans partner, hunden Joey. Oliver Burdinski mener ikke, at hunden lider overlast, da han selv er den passive i forholdet. Det betyder, at Burdinski aldrig penetrerer Joey - det er Joey der bedækker Oliver “like a bitch”, som han udtrykker det i filmen. Oliver Burdinski siger, at han vægter det højt at tilfredsstille hunden for at gøre den glad.

Læs også: Mands forsøg på at voldtage æsel går grueligt galt

Man møder også en gruppe dyrerettighedsforkæmpere, hvor Peter Mollerup, leder for Dyrenes Venner, sammen med gruppen vil aflevere 162.000 underskrifter mod dyresex til fødevareminister Dan Jørgensen. De må dog gå derfra med uforrettet sag, da Dan Jørgensen udebliver med under en halv times varsel. Gruppen får herefter at vide, at der "går lang tid”, før de kan mødes med Dan Jørgensen igen.

Griseavleren Kaj Munck, der i 2012 var i USA for at undervise Department of Agriculture i etisk griseavl, viser også i filmen, hvordan han inseminerer sine svin og fortæller, at han ville ty til vold, hvis han opdagede nogen have sex med hans dyr.

Se hele dokumentaren hér:

Dagens Gossip