Debat: Købt sex er bedre end ingen sex

Læserbrev af Johnny Larsen, der er velfærdsordfører hos Demokraterne. Han skriver:

Da Groucho Marx på sine ældre dage blev spurgt, hvad han mente om sex, svarede han uden tøven: "Jeg tror, det er kommet for at blive".

Adskillige har påvist, hvad mangel på seksuel aktivitet kan medføre eller måske endnu værre undertrykt seksualitet. Sex er en vigtig del af vores liv, og det er en vigtig del af vores velbefindende, alligevel er der selv i oplyste og frie samfund en uklædelig forskrækkelse over seksualitet. Denne forskrækkelse trives især blandt frigjorte, frisindede kvinder, der uden tøven kan fortælle andre kvinder (og mænd), hvilke former for sex, der er gode, og hvilke der er onde.

I det lys har der været talt om forbud mod købesex.

For ikke at angribe medsøstrene, der jo er udnyttede og uvidende og stakkels, vil de retvidende kvinder og nogle nikkende mænd forbyde mænd (men ikke kvinder?) at købe sex. Den der sælger, skal ikke straffes og gør ikke noget ulovligt, mens den der køber gør. Unægtelig er sær måde at gribe tingene an på.

Sexarbejdere anses som ofre, og for nemheds skyld skelner man ikke mellem slaver (handlede mennesker), narkoprostituerede og sexarbejdere. Alene der ligger en mulig katastrofe skjult. Det bliver absolut ikke bedre af at både medier, politikere og "frontkæmpere" m/k henviser til den religiøse organisation Reden, der primært (eller kun?) har med narkoprostituerede at gøre.

Man antager, at kvinder er ærbare og knibske af natur. Altså, at kvinders seksualdrift er stærkt bundet til avl og til pligt… muligvis også lyst, hvis kærligheden er med i billedet. Ud fra den fejlopfattelse antager man, at alle sexarbejdere er ulykkelige og udnyttede, og enhver modstand mod den holdning mødes med påstande om, at den lykkelige luder ikke findes. Det er jo i sig selv noget forgyldt vrøvl. Selvfølgelig findes der lykkelige sexarbejdere.

Der er med sikkerhed sexarbejdere, som er lykkelige, andre er ulykkelige, andre er ensomme, andre har venner, nogle bliver liderlige og andre bliver det aldrig. Af gode grunde rummer gruppen sexarbejdere hele spekteret, og frem for alt, så er de der frivilligt.

Tendensen i forbudstankegangen er, at sexarbejdere er tvunget ud i deres erhverv, og derfor er nogle stakler, og disse stakler er udnyttede af krænkende mænd, som kun har et i hovedet: At betale sig fra at krænke stakkels ofre. Købernes adgang til på anden måde at få tilfredsstillet et seksuelt behov er ikke en del af overvejelserne. Køberne er fortrinsvis mænd, men kvinder køber også ude i det virkelige liv… i de modernes asketers tankeverden er alle sexkunder mænd.

Virkeligheden er naturligvis meget mere broget, og langt fra billedet, hvor sexarbejdere "sælger deres krop". Ingen sexarbejder sælger sin krop. Sexarbejdere sælger seksuelle ydelser. Ikke før den præmis er på plads, kan man for alvor debattere sagen.

Der findes stort set ikke handlede kvinder i den danske sexbranche, og få beskæftiger sig med, hvilke betingelser de kommer fra. Nogle kommer fra stærkt religiøse (kristne) områder og andre kommer bare fra fattigdom og vælger sexarbejde som en udvej. Disse mennesker skal hjælpes, det siger sig selv. Det samme gælder for narkomaner. Men ingen af dem er vel i ordets forstand sexarbejdere, sådan som de fleste i branchen er.

Danske mænd og kvinder køber en seksuel ydelse hos en mand eller kvinder, der tilbyder seksuelt samvær. Ingen sexarbejder sælger sin krop og sjæl, kun en ydelse, og jeg har svært ved at tro, at gode menneskelige relationer helt er udelukkede mellem køber og sælger. Der findes med sikkerhed gode forhold mellem sexarbejder og kunder, og alt andet vil da også være mærkeligt.

Jeg vil vove at påstå, at sexarbejdere er nøjagtig ligesom os andre, dog med den forskel, at de ikke er forskrækkede over hverken deres egen eller andres seksualitet. En fri seksualitet mellem voksne (modne) mennesker, der finder sted i fælles samtykke er en nødvendighed for lykke og sundhed.

Den sundhed står sexarbejderne som garanter for, og det skal de anerkendes for. De skal ikke stakles og deres kunder/klienter skal dæleme heller ikke straffes for at opsøge dem.

Hele vores fordømmelse og forskrækkelse over seksualitet bunder i kirkernes magtbegær, som er styrket ved at gøre den mest mellemmenneskelige kontakt til noget forbudt. Kvindernes seksualitet er begrænset til førnævnte offervilje på grund af romantikkens digtere, der er misforståede i deres blomstrende sprog om seksuelt begær.

I stedet for at mistænkeliggøre sex, de der dyrker det og de som tager sig betalt for at yde, bør vi acceptere, at sex er kommet for at blive, og næste skridt er ikke at pudse glorien, men at give sexarbejdere fuld samfundsmæssig inklusion, så de kan få sygedagpenge og være medlemmer af fagforeninger. Det siger sig selv, at bordeller eller klinikfællesskaber skal være fuldt legale og rufferiparagraffen skal afskaffes.

Der findes blandt sexkunder et fåtal, der ikke har andre muligheder for seksuel adspredelse end at købe sex, og endda betale mere for fornøjelsen end andre. Det er de grimme og de handicappede. Disse mennesker vil nogle politikere også fratage muligheden for et sexliv. Det er en fej holdning.

"Jeg husker den første gang, jeg dyrkede sex… jeg besluttede mig for at beholde recepten", Groucho Marx.

OBS

Demokraterne har endnu ikke vedtaget en politik på dette område, men jeg vil advokere for at Demokraterne indtager en holdning til sexarbejde, som anerkender sexarbejdernes ret til at være fuldgyldige medlemmer af samfundet uden at fordømme deres erhverv. Indtil videre er ovenstående altså min holdning og ikke nødvendigvis partiets

Dagens Gossip