Debat: Selvvalg i pladsanvisningen – også i Esbjerg Kommune

Læserbrev af Rasmus Sømod, der er kandidat til Esbjerg Byråd (C), Nørrevang 9 - Grimstrup.

Han skriver:

I Kolding har man netop vedtaget en ny pladsanvisningsmodel, så forældrene selv kan bestemme, hvor deres børn skal passes.

Lige så snart et nyfødt barn har fået cpr-nummer, kan forældrene gå ind på kommunens hjemmeside og se, hvor der er ledige pladser til den dato, de ønsker barnet skal passes fra og selv bestille plads i den daginstitution eller hos den dagplejer, hvor der er plads, og som passer bedst til den enkelte familiens behov.

Man kan også allerede her, bestille plads i børnehaven, selv om det ligger tre år frem i tiden.

I Esbjerg Kommune gør man som man plejer og derfor kan vores børn kun skrives op indenfor eget opskrivningsdistrikt. Tænk ud af posen!

Måske nogle, af forskellige årsager, har mest behov for pasning i et andet distrikt.

Jeg mener forældrene skal have et reelt frit valg! Hvis de kan i Kolding, kan vi også i Esbjerg!

Dagens Gossip