Debatten fortsætter: Forældre afviser mere svinekød i børnehaverne

Har daginstitutioner fjernet frikadeller og flæskesteg fra frokostbordet af hensyn til jødiske og muslimske børns tro, så skal man ikke forvente, at svinekødet vender tilbage igen.

Heller ikke selv om statsministeren ønsker, at både forældre og ledelse husker de danske madtraditioner.

Det er en lokal beslutning, om man skal indrette sig efter religioner, mener blandt andet forældrene ifølge jyllands-posten.dk.

»Maden er ikke et problem, sådan som den håndteres i et samarbejde mellem forældre, køkkenpersonalet og de øvrige medarbejdere, så hendes udmelding får næppe nogen betydning overhovedet,« siger Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening, FOLA, til jyllands-posten.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Han hilser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) velkommen i debatten på børneområdet, men mener, at hun i stedet skulle bruge kræfterne på at udtrykke sin holdning til normeringen i daginstitutionerne.

Heller ikke den københavnske børne- og ungeborgmester, Anne Vang (S), ser problemer i de lokale beslutninger.

»De steder, hvor svinekødet er valgt fra, er det sket efter ønske fra forældrebestyrelsen, fordi der hovedsageligt er børn i institutionen, som ikke spiser frikadeller. Det giver ikke mening at ændre det. At stege frikadeller i en institution med 100 procent muslimske børn betyder jo bare, at fadet ikke bliver rørt,« siger hun til jyllands-posten.dk.

Hos Islamisk Trossamfund mener talsmand Imran Shah, at det vigtigste er at opfylde behovet for valgfrihed.

»Ingen – hverken muslimske, jødiske eller kristne børn – må tvinges til at spise noget, som strider mod deres tro,« siger han til jyllands-posten.dk.

Dagens Gossip