Del af regeringens vækstplan øger uligheden

Det er mindre end et år siden, at regeringen lovede en årlig vækst i det offentlige forbrug - og dermed i velfærden - på 0,8 procent frem mod år 2020.

Et mål, der dog groede mos på med regeringens nye vækstplan, der vil hente milliarder af kroner på at nedjustere den offentlige vækst for at skabe flere private arbejdspladser.

Nu vil regeringen på intet tidspunkt frem mod 2020 øge den offentlige vækst med 0,8 procent, og det har direkte konsekvenser for uligheden i samfundet.

Det viser en beregning fra Finansministeriet.

Ifølge beregningen betyder vækstplanens nye, nedjusterede mål for det offentlige forbrug, at uligheden - målt på den såkaldte gini-koefficient - vokser med 0,16 procentpoint i forhold til regeringens mål fra sidste år.

Gini-koefficienten - der går fra 0 til 100, og hvor 100 er udtryk for, at alle samfundets værdier ejes af én person - bruges ofte som lighedmåler ved større reformer og aftaler.

Regeringens nye mål for den offentlige vækst lyder på 0,6 procent i gennemsnit frem mod 2020. Trods faldet på 0,16 procentpoint i forhold til det tidligere løfte fra regeringen, vil ligheden stadig samlet set øges med 0,76 procentpoint.

Finansministeriet har også regnet på, hvad vækstplanens omdiskuterede sænkelse af selskabsskatten betyder for ligheden. Konklusionen er her, at lettelserne for erhvervslivet ikke på nogen måde påvirker ligheden i samfundet.

Den liberale tænketank, Cepos, mener, at den øgede ulighed "er til at leve med" for verdens næstmest lige samfund:

- Overordnet er der tale om en meget beskeden effekt på uligheden, som er til at leve med. Vækstpakken bidrager via lavere selskabsskat og lavere energiafgifter til øget vækst og velstand, siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

- Og det har vi grundlæggende brug for, når man betragter Danmarks pauvre vækstudsigter. At uligheden stiger en smule kommer i anden række. Udfordringen herhjemme er ikke ulighed, men mangel på vækst, siger han.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV