Del Bosque: Perfekt at åbne VM mod Holland

Skrevet af admin

06/12/2013

Mest læste i dag

VM-finalen i fodbold i 2010 stod mellem Spanien og Holland. Det opgør gentages ved næste års VM-slutrunde i Brasilien, og det havde den spanske landstræner, Vicente del Bosque, forudset inden fredagens lodtrækning.

- Jeg sagde i morges, at vi kom til at møde Holland, og det kommer vi til, og det endda i vores første gruppekamp, siger Vicente del Bosque til den spanske tv-station Cuatro.

- Jeg tror, at det er godt for vores mentalitet, at vi skal forberede os på en svær kamp lige fra start af. Holland-kampen kræver, at vi er i højeste gear med det samme, siger Vicente del Bosque.

Spanien og Holland havnede i gruppe B sammen med Chile og Australien.

- Holland har ændret sig en smule siden 2010, især centralt på banen. Men de har stadig Arjen Robben, Robin van Persie, Rafael van der Vaart og Wesley Sneijder at trække på, lyder det fra den spanske landstræner.

Spanien har vundet sine tre seneste slutrunder: EM i 2008 og 2012 og altså VM i 2010.

/ritzau/AFP