Dele af Old Trafford evakueres

Dele af Manchester Uniteds fodboldstadion Old Trafford er ved at blive evakueret op til kampen mod Bournemouth, skriver flere engelske medier.

Manchester United skal søndag spille hjemmekamp mod AFC Bournemouth, men stadion evakueres på grund af en såkaldt "code red".

To tribuner evakueres ifølge avisen The Sun, mens resten af stadion er blevet bedt om at blive siddende på deres pladser.

Ifølge Sky News har klubben bekræftet, at der er tale om fundet af en mistænkelig pakke.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV