Delfinunge er død: For mange ville tage selfies

En lille delfin er angiveligt død, efter en gruppe strandgæster tog den op på stranden i Santa Teresita i Argentina, for at klappe den og tage selfies med den. Det skriver Telegraph.

Manden Hernan Coria overværede begivenhederne og tog disse billeder, hvor man ser delfinen blive båret rundt og folk, der maser sig frem for at røre det strandede dyr.

Nu sagen fået den lokale dyreorganisation Vida Silvestre til at udsende en advarsel om at passe på de sårbare arter, som kun lever ved kysten i Argentina, Uruguay og Brasilien.

- Denne hændelse skal hjælpe befolkningen til at forstå det presserende behov for at sætte disse delfiner tilbage i havet, når de kommer tæt på kysten, siger Vida Silvestre.

Delfinen var af arten ‘La Plata’, som også er kendt under navnet ‘Franciscana’-delfinen. Der er under 30.000 delfiner af arten tilbage i hele verden.

 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip