Delte fotos af kærester: Ti drenge sigtet for børneporno

Skrevet af Lotte Sørensen

16/11/2013

Mest læste i dag

De ti drenge brugte smartphone-app'en Snapchat til at dele billederne med drenge på tre forskellige skoler i den canadiske by Laval.

- Det var et lille netværk bestående af ti unge mænd, der opsøgte piger, som nogle af dem kendte meget godt. De bad pigerne om seksuelle billeder - sommetider meget insisterende, siger Nathalie Lorrain fra det lokale politi ifølge Huffingtom Post.

Læs også: Denne 10-årige pige har fanget 1000 pædofile

Alle ti er sigtet for at være i besiddelse af børneporno og for at distribuere det, mens to af drengene også er sigtede for at lave børneporno.

Pigerne skulle angiveligt være kærester med nogle af drengene. De troede, at det var sikekrt at sende billeder, da Snapchat sletter billeder, så snart de er blevet set. Drengene tog dog skærmbilleder, så de alligevel kunne gemme fotografierne og sende dem videre.

Drengene skal for retten 20. januar. Indtil da må de ikke kontakte deres ofre, med mindre at de møder hinanden på skolen. De må heller ikke bruge computere, smartphones eller andet med adgang til internet, med mindre det er i forbindelse med lektier. I så fald skal en lærer eller forælder være i nærheden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med