Potentielle demenspatienter risikerer at vente over et halvt år på at komme til udredning. Det sker, selvom loven giver ret til udredning indenfor en måned.
Ventetiden kan få alvorlige konsekvenser, advarer Alzheimerforeningen.
- Folketinget har besluttet, at patienter skal tilbydes en udredningsgaranti. Så kan det ikke være rimeligt, at regionerne venter op til 36 eller 38 uger, før de overhovedet går i gang med en udredning, siger direktør Nis Peter Nissen.
- At vente halve eller hele år før man får vished for, om man lider af en dødelig sygdom, er simpelthen ikke rimeligt, fortsætter han.
Foreningen har også sendt brev til alle regionsrådsmedlemmer og opfordret dem til at sætte udredningen på dagsordenen.
Folketinget vedtog i 2012 loven om ret til hurtig udredning. Det betyder, at patienter har ret til udredning inden for en måned, hvis det er fagligt muligt.
Alligevel venter patienterne på over halvdelen af landets sygehuse over fire uger, før de får deres første undersøgelse. Dem, der venter længst, står på venteliste i 38 uger, inden de ser lægen. Det viser tal fra venteinfo.dk.
Ventetiden kan få konsekvenser både for patienten selv og deres familie, fortæller lederen af Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, professor Gunhild Waldemar.
- Hvis der er en demenssygdom, er der behov for at sætte ind med hjælp og støtte. Og det siger sig selv, at jo senere diagnosen stilles, jo sværere er det også at sætte ind med sådan en hjælp og støtte, siger hun.
Det antages, at 85.000 danskere lider af en demenssygdom. Hver eneste dag kommer flere end 25 nye demenspatienter til.
/ritzau/
