Dement kvinde druknet ved Marienlyst

Klokken 8.15 blev det anmeldt fra stranden ved Hotel Marienlyst, at en ældre kvinde var blevet reddet op af vandet, hvor hun var fundet livløs. Det fortæller Henrik Suhr, pressekoordinator ved Nordsjællands Politi.

En livredder ydede førstehjælp på stedet, og det lykkedes at genoplive kvinden, som herefter blev kørt til Hillerød Hospital for at modtage videre behandling.

Den 82-årige kvinde afgik senere torsdag ved døden som følge af drukningen. Det viste sig, at kvinden var dement og var gået fra sit plejehjem, som lå i nærheden af stranden.

BNB

Dagens Gossip