Dement mand blev ved med at vandre hjemmefra om natten - så fik 15-årigt barnebarn en genial ide

Da Kenneth Shinozuka var fire år, fik hans elskede bedstefar konstateret Alzheimers sygdom.

Nogle år senere begyndte bedstefaren at forlade sin seng om natten og vandre rundt, og det skabte en del farlige situationer for den demente mand, og derfor besluttede Kenneth Shinozuka sig for at komme op med en løsning. 

Han søgte rundt på nettet efter måder, han kunne sørge for at holde bedstefaren i sengen, men der var ingen lette løsninger. 

Derfor valgte han selv at udtænke en plan. 

Han skabte en sensor, som skulle placeres under sokken på alzheimers-patienten , og så snart den demente satte sin fod på gulvet om natten, blev der sendt en advarsel til plejepersonalets mobiltelefon.

Han testede sin opfindelse på sin bedstefar, og den viste sig omgående at være en succes.

På seks måneder registrerede den 437 gange, hvor bedstefaren forsøgte at forlade sin seng i løbet af natten, og der var ikke én falsk alarm. 

Og selvom sensoren blev en succes i forhold til Kenneths bedstefar, så var det også en stor lettelse for plejepersonalet, der blev mindre stressede over at skulle hole øje med den uforudsigelige patient. 

Opfindelsens succes har nu givet den 15-årige opfinder mod på mere. 

- Jeg vil gerne løse nogle af hjernens mysterier, og i sidste ende vil jeg gerne finde en måde, der kan kurere Alzheimer og andre mentale sygdomme, der rammer den ældre del af befolkningen, siger Kenneth Shinozuka til NBC.

Dagens Gossip