Demonstranter lader Ryanair-fly slippe

Demonstranter, som har holdt Ryanairs fly på jorden i Københavns Lufthavn, er taget hjem, oplyser de til Ritzau. Ifølge lufthavnen kan Ryanair nu lette.

- Vi forlod området for ti minutter siden af hensyn til passagerne, fortæller en af talspersonerne for demonstranterne i lufthavnen, Jane Larsen, til Ritzau kl. 18:10.

- Vi synes, at vi har fået sagt pænt goddag og velkommen til Danmark til Ryanair, tilføjer Jane Larsen.

Pressechef hos Københavns Lufthavne Søren Hedegaard Nielsen oplyser til Ritzau, at flyet fra Ryanair, der skulle være lettet klokken 15:30 onsdag, ventes "at være på vingerne klokken 18:30."

/ritzau/

Dagens Gossip