Demonstration truer: Politiet lægger ring om indvandre-kvarter

Skrevet af admin

18/01/2014

Dagens topnyheder

Politiet følger lørdag eftermiddag en mindre demonstration i Korsør af folk med tilknytning til det højreekstremistiske Danish Defence League.

Demonstrationen har samlet 20-30 mennesker, oplyser vicepolitiinspektør Søren Vægter, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Demonstranterne bliver fulgt af politiet fra banegården til Tårnborgvej, hvor de har aftalt møde med to næringsdrivende. Efter mødet, der ventes at vare 5-10 minutter, vil demonstranterne blive fulgt tilbage til banegården igen.

Demonstrationen var indkaldt i protest mod kriminelle indvandrere og havde kvarteret omkring Motalavej i Korsør som mål.

Politiet har imidlertid lagt en ring om Motalavej, så demonstranterne ikke kan komme derhen.

/ritzau/