Den 6. maj åbner ny pulje: Tilskudsvouchere på 100.000 kroner tildeles efter 'først-til-mølle'

Skrevet af Emil Martesen

27/04/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 6. maj åbner ny pulje.

Dagens topnyheder

SMV:Digital åbner for en ny pulje med tilskudsvoucher på 100.000 kr. til privat rådgivning om, hvordan man skaber værdi med data.  

Puljen åbner den 6. maj 2024 kl. 9.00. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Hvad betyder puljeåbningen for dig?


Hvis du har ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem udnyttelse af din virksomheds data, så er puljen noget for dig. 
Med de ekstra midler kan du få privat rådgivning, der kan hjælpe dig til at gøre data til en integreret del af din virksomheds forretning.

Du kan f.eks. søge tilskud til rådgivning om: 

  • Hvordan data kan bruges til at skabe overblik 

  • Hvordan data kan bruges til at øge dit produktsalg

  • Hvordan data kan skabe nye salgs-, forretnings- og eksportmuligheder og gøre dine beslutningsprocesser datadrevne. 

  • Hvordan du kan bruge kunstig intelligens til f.eks. at skabe nyt indhold på baggrund af eksisterende data 

Læs mere om tilskudspulje her:  Skab værdi med data: Tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr. | SMV:Digital (smvdigital.dk)

Deltag eventuelt i et infowebinar, så du kan komme godt fra start: 

Webinarer | SMV:Digital (smvdigital.dk) 

Puljen åbner den 6. maj men det er muligt at forudfylde din ansøgning allerede to uger inden puljen åbner. 

OBS! Der vil fortsat være køsystem på puljeåbningsdagen, hvor du bliver tildelt et vilkårligt kønummer kl. 09.01