Den 7-årige superpige: Olivia er aldrig sulten eller træt og kan ikke føle smerte

Skrevet af Sol Stoffregen

17/01/2016

Dagens topnyheder

Det tog lægerne lidt tid at regne ud, hvorfor Olivia Farnsworth kan lade være med at spise og sove i flere dage og kan blive kørt ned af en bil uden at beklage sig.

Pigen fra Huddersfield i England har en diagnose, der lyder på en sjælden kromosomsygdom og er formentlig den eneste i verden, der har alle tre symptomer - hun føler ingen sult, træthed eller smerte. Det skriver Express.

Læs også: Mor lægger mærke til mørk ring på datterens hals, men havde aldrig forventet lægernes diagnose

Olivias mor, 32-årige Niki Trepark, havde aldrig hørt om sygdommen, men hun vidste allerede fra Olivia var baby af, at hun ikke var som andre børn.

- Lægerne har kaldt hende superpigen, hun er lavet af stål. Hun er frygtløs, siger Niki til Express.  
  
For et par år siden blev Olivia kørt ned af en bil og slæbt ned ad gaden, mens den skrækslagende mor overværede episoden.

- Jeg skreg og mine andre børn skreg også, da hun blev ramt. Men Olivia rejste sig bare op og gik over til mig og sagde: Hvad sker der?, forklarer moren, der også mindes, da datteren faldt og fik syet læben med adskillige sting uden at sige et ord.

Læs også: 3-årig dreng fortæller forældre, at nogen taler til ham om natten - de gør et foruroligende fund

Selvom det lyder som om der er en masse fordele ved sygdommen, så er der også en bagside af medaljen . Olivia har tendens til voldelige udbrud kombineret med stødende sprogbrug, som ofte går ud over moren.

For tiden forsøger Niki at samle penge til, at lægerne kan forske mere i den specielle kromosomsygdom.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: