Den bedste metode: Sådan skal dun på overlæben fjernes

I modsætning til så mange andre skønhedsfejl i ansigtet, så kan dun på overlæben ikke dækkes med cremer eller pudder.

Tværtimod så gør det nærmest sagen værre, fordi det ekstra lag kan gøre dunene mere synlige.

Det forklarer Kjersti Johansen, nordisk fagchef hos Dermanor, og kosmetolog og klinikejer Thea Hansen til kvindesitet KK.no.

De fire måder at fjerne hårene på

De forklarer, at der overordnet er fire forskellige måder at fjerne dunene på: barbering, voksning, at plukke dem eller med hårfjerningscreme.

- Barbering er ikke nogen god løsning. Hårene vokser hurtigt ud igen og ser kraftigere ud. Jeg vil ikke anbefale at barbere hår i ansigtet, eftersom de afskårne hår vil se lidt kraftigere ud, siger Kjersti Johansen til KK.no.

Her er trenden inden for intimbarbering anno 2013, se den på Q.dk

Voksning bliver flottest

For de flestes vedkommende vil voks være den bedste løsning, da du her får alle hårene med, og det giver det bedste resultat.

- Voksning er en hurtig og nem løsning. Strips kan købes færdige, og du skal blot bruge et par minutter på at fjerne alle hår på overlæben, siger Kjersti Johansen og advarer desuden imod at få voksen til at klæbe til overlæben, da du så kan trække huden af der.

Gå uden om hårfjerningscremer

Hårfjerningsmidler kan også fås i versioner til brug i ansigtet, men det fraråder kosmetologen. Vælger du alligevel den metode, så bør du teste cremen først et andet sted på kroppen for at tjekke for allergi.

- Hårfjerningscreme vil vi ikke anbefale at tage i ansigtet, i hvert fald ikke i nærheden af mund og næse, siger Thea Hansen til KK.no.

Hvis du hverken tåler voks er eller hårfjerningscreme, så kan det være en løsning for dig at plukke hårene af med pincet.

Du får ikke alle hårene med ligesom med voks, men resultatet kan blive ganske fint, selvom det tager længere tid.

Intimbarbering uden knopper – sådan gør du, se mere på Q.dk

Sådan undgår du knopper bagefter

For at undgå at få bumser, knopper eller megen rødme, når hårene rives ud ved voksning eller plukning, så har fagfolkene et par gode råd.

– Efter voksning eller plukning vil nogle få knopper eller små bumser. Dette kan undgås ved at bruge produkter med salisylsyre som dæmper betændelser, sier Kjersti Johansen.

– Det er vigtigt at rense huden morgen og aften og bruge skintonic efter rens, specielt før voksning, tilføjer Thea Hansen.

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV