Den britiske skuespiller Christopher Lee er død

Skrevet af admin

11/06/2015

Dagens topnyheder

Den britiske skuespiller Christopher Lee, som er kendt fra sine roller i blandt andet Ringenes Herre, Star Wars og James Bond er død, skriver The Telegraph.

Han blev 93 år.

Skuespilleren døde søndag morgen efter nogle ugers indlæggelse på et hospital i London, bekræfter familien.

Lee brød igennem allerede i 1950'erne, men det er nok de sidste 15 år af karrieren, han bedst vil huskes for.

Blandt andet for sin ondskab som Saruman i Ringenes Herre.

/ritzau/