Den digitale arv går ofte tabt

»Det kan få historisk betydning. Vi risikerer at få et stort sort datahul, hvis ikke vi sørger for at gemme danskernes personlige arv. Hvordan skal man kunne læse om, hvad der skete i danskernes liv i 2013, hvis ingen har adgang til materialet?« siger cand.it. Astrid Waagstein, der har skrevet specialet på baggrund af interview med blandt andet hospicesygeplejersker og efterladte til afdøde.

Professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, der forsker i døden, bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at det kan blive et problem for historieskrivningen, hvis den digitale arv går i glemmebogen:

»Det gælder både den historieskrivning, som omhandler kendte og offentlige skikkelser, men mindst lige så meget den mikrohistorie, som ethvert menneskeliv udgør. Vores liv leves jo i en vis grad på nettet, og derfor er store dele af vores omgang med andre også virtuel. Det betyder, at hvor man tidligere udforskede breve og dagbøger for at forstå menneskers liv, kan man fremover forvente, at det bliver mere meningsfuldt og interessant at udforske den digitale arv«.

Landsforeningen Liv og Død har netop tilføjet den digitale arv som et punkt, man kan udfylde i dokumentet »Min Sidste Vilje«, som mere end 5.000 danskere årligt rekvirerer for at tage stilling til egen død. Nu kan man skrive private adgangskoder og brugernavne i dokumentet, skriver Kristeligt Dagblad.

»Det er vigtigt, at folk får en snak om det hjemme i stuerne. Jeg tror ikke, mange har tænkt på, at de risikerer at miste fotos og andre vigtige værdier den dag, de ikke er her mere. Der går meget familiekultur tabt, hvis man ikke er opmærksom på det,« siger foreningens direktør Mogens Balling.

Dagens Gossip