Den fine ko haler ind på den billige gris

Det viser en undersøgelse lavet for Landbrug og Fødevarer.

Der spises stadig mest gris på hverdagene, men niveauet er ved at jævne sig ud.

Om mandagen spiser 30 pct. af danskerne svinekød, mens 21 procent spiser okse. Tirsdag spiser 19 procent svin, 26 procent okse.

Onsdag torsdag står det stort set lige mellem de to dyr, mens der stadig spises mest oksekød i weekenden.

- Det overrasker mig, at der ikke er mere væsentlige forskelle i tallene. Tidligere ville svinekød have slået meget mere kraftigt ud, og langt færre ville have spist oksekød, siger ernæringsekspert i Landbrug og Fødevarer, Hanne Castenschiold.

I 60'erne og 70'erne blev der spist meget svin, især flæsk, skanker, medister eller hamburgerryg, fordi det var billigt, mens oksekød var dyrt og fint.

Madhistoriker Bi Skaarup mener, at vi kan takke bøfhusene for oksekøden.

- I 70erne begynder vi at få bøfhuse som A Hereford Beefstouw. Senere kommer Jensens Bøfhus også til og efterhånden synker det fine oksekød ned imellem de sociale lag, så det bliver noget, alle spiser. I dag er oksekød blevet en allestedsnærværende ting. Særlig hakket oksekød er dejligt nemt, og så koster det ikke så meget, siger hun.

Dagens Gossip