Den første dansker nogensinde er nu i rummet

Nu er den 38-årige Andreas Mogensen officielt den første dansker i rummet nogensinde.

Efter en lang nat med lægetjek, tekniske instruktioner og slet ingen søvn lød nedtællingen klokken 6.37. Raketten lettede mod verdensrummet fra affyringsrampen i Kasakstan.

Det er en livslang drøm, der går i opfyldelse for den danske astronaut.

De første ni og meget kritiske minutter forløb fint. Der er flere ting, der kan gå galt i denne fase, men heldigvis brændte de forskellige rakettrin på de rigtige tidspunkter.

Andreas Mogensen har tidligere fortalt om risikoen ved jobbet, der giver ham en til to procents risiko for at dø.  

- Der er nogle risici, når man sætter sig om bord på sådan en raket, men generelt er Sojus meget robust og meget pålidelig, så jeg regner ikke med, at der sker noget. Det er lidt ligesom, når jeg stiger om bord på en flyvemaskine, sagde han til Videnskab.dk.

Rummissionen har fået navnet Iriss, som er en sammekobling af Den Internationale Rumstation ISS og den græske gudinde Iris.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV