Den frygtelige sandhed om cannabis

Der har længe været mange holdninger til, hvorvidt cannabis er helt harmløst og uden skadevirkninger. Men nu viser en ny engelsk rapport, at cannabis bl.a. er meget vanedannende, er skyld i mentale problemer og kan føre til brug af andre og hårdere stoffer. Det skriver Daily Mail.

Bag det 20 år lange studie står professor Wayne Hall fra King's College i London og rusmiddelvejleder i WHO (World Health Organisation), som har undersøgt følgerne af langtidsbrug af cannabis, som dækker over fx hash, pot og skunk.

Læs også: Cannabis reddede mit liv: Nu er jeg en byrde for samfundet

- Den vigtige pointe jeg forsøger at vise, er, at folk kan komme i vanskeligheder ved at tage cannabis, især hvis det udvikler sig til et daglig forbrug over en længere periode, fortæller professor Hall til Daily Mail og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at storforbrugere oplever abstinenser som med alkohol og heroin.

Læs også: Kæmpe koger: Lang kø til lovlig marihuana-butik

Nedenfor ses hovedkonklusionerne fra studiet:

- En ud af seks teenagere, der ofte ryger cannabis, bliver afhængige af det.
- Cannabis fordobler risikoen for at udvikle psykotiske lidelser.
- Cannabis-brugere klarer sig dårligere i skolen.
- En ud af 10 voksne, der ofte ryger cannabis, bliver afhængig af det, og disse er også tilbøjelige til at rykke videre til hårdere stoffer.
- Der er dobbelt så stor chance for at blive involveret i et trafikuheld, hvis man har røget cannabis.
- Hvis man ryger cannabis under en graviditet, reducerer man babyens fødselsvægt.     

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Professor Hall ønsker, at folk skal forstå alvoren af cannabis og slår fast, at selvom man ikke kan dø af en overdosis cannabis, ligesom man kan af fx heroin, så er den grønne plante stadig en alvorlig størrelse at eksperimentere med.

Og det er ingen leg at stoppe sit cannabisforbrug, ifølge professoren. Det kan nemlig være rigtig droppe røgen, og flere af dem, der forsøger, lider af angst, søvnløshed og depression - og der er stor chance for at folk falder i igen efter seks måneders pause.

 

Dagens Gossip