Den fynske sexkrænker kan være ude om fem år

I de næste 14 dage vil den fynske sexkrænker, Claus Jensen, og hans forsvarer, Linda Christensen, overveje, hvorvidt de vil accepetere den netop faldne dom ved Retten i Odense, som lyder på forvaring - en tidsubestemt fængselsstraf. En straf, som Linda Christensen karakteriserede som rigtig hård tidligere i dag foran retten i Odense . 

Læs også: Live fra retten: Fynsk sexkrænker idømt forvaring

Hvis den 41-årige Claus Jensen, der af retten er blevet fundet skyldig i bl.a. grove seksuelle overgreb mod to piger på henholdsvis 10 og 11 år, voldtægtsforsøg på en udenlandsk 20-årig studerende og besiddelse af over 100.000 børnepornografiske billeder, accepterer forvaringsdommen, kan der gå forholdsvis kort tid, inden han er ude i friheden igen - blandt små piger og unge kvinder.

En forvaringsdom gives til personer, der vurderes at være særligt farlige, fordi de har begået meget grov personfarlig kriminalitet. Forud for dommen er Claus Jensen blevet mentalt undersøgt, og udfra retslægeerklæringen har Retten i Odense konkluderet, at der er risiko, for at han kan gøre noget lignende i fremtiden, og derfor er valget faldet på en forvaringsdom.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Efter fem år har Claus Jensen mulighed for at få sagen taget op til en fornyet vurdering, og hvis domstolen ikke løslader ham i første omgang, kan han hvert andet år derefter søge igen.

En forvaringsdom er tidsubestemt, men det hedder sig, at den ikke må vare længere end højst nødvendigt.  

Dagens Gossip