Den koldeste nat i over et år og 15 centimeter sne: Nu kommer isslaget

Den østlige del af landet omkring hovedstadsområdet oplevede i nat de koldeste temperaturer i mere end et år.

Der var helt ned mod 13 graders frost, og det er det koldeste i hele kalenderåret 2014, men faktisk også i forhold til sidste vinter. Det oplyser Danmarks Meteologiske Institut, DMI, til Dagens.dk.

Med kulden fulgte også et større snevejr. Mængden af sne blev især i Nordvestsjælland blev væsentligt større.

“Der er forlydender om, at Nordvestsjælland fik op mod 10-15 centimeter sne, og der lå jo noget i forvejen, så det er en pæn del efterhånden,” siger vagtchef hos DMI Olaf Mathiassen.

Snevejret gik i aftes og i nat primært ned over den østlige del af landet, men også Nordjylland og Djursland blev ramt af det i aftes. Generelt har det ikke givet så meget nedbør i Jylland, og helt ude vestpå har der endda været tøvejr.

Isslag på vej
De mildere temperaturer melder nu igen deres ankomst, men der er stadig grund til at passe på. “Man skal stadig køre forsigtigt. Det er glat rundt om i landet. Når vi når til i aften og i nat kommer der mest slud og sne i det østlige. Det kan slå over i isslag,” siger vagtchefen.

Prognosen lyder på, at den mildere luft slår igennem over hele landet i morgen, og det kan blive helt op til 6-7 plusgrader.

Dagens Gossip

Dagens TV