Den lille Havfrue er danskernes darling

Den lille Havfrue er en verdenskendt dame, der har været god for flere verdensomspændende nyheder i tidernes løb.

I år fejrer havfruen med den turbulente historie sin 100 års dag. Men noget tyder på, at hun også kan sole sig i titlen som det mest besøgte monument i Danmark blandt danskerne.

Læs også: 100 år trods afhugget hoved

Således angiver knap ni ud af ti (89 procent), at de har besøgt Den lille Havfrue med det mystiske smil på læben i løbet af deres liv. Men også Rundetårn (80 procent) og Amalienborg (75 procent) er blandt danskernes mest besøgte monumenter.

Det viser en undersøgelse foretaget af Hotels.com blandt 1.150 danskere.

Det er ikke kun København, der dur

Mens Den lille Havfrue kan nyde titlen som den mest besøgte blandt de 29 store danske monumenter, der er blevet spurgt til i undersøgelsen, så kan monumenter uden for København også være med i toppen, når det gælder attraktioner, som mange danskere har valgt at lægge vejen omkring.

Læs også: Derfor elsker vi 100-års-fødselaren

For mens Rundetårn (80 procent), Amalienborg (75 procent) og Gefionspringvandet (68 procent) i det indre København indtager toppen af listen, så har tæt på syv ud af ti (68 procent) taget turen til Bornholm for at opleve Hammershus, mens Himmelbjergstårnet i Ry tilsyneladende har lokket næsten lige så mange (66 procent) forbi.

Længere nede på listen over de mest besøgte danske monumenter blandt danskerne findes også en række monumenter fra de forskellige landsdele. Således indtager H.C. Andersens Hus i Odense en syvendeplads på listen, Holger Danske og Kronborg en ottendeplads, Jellingestenen en niendeplads og Koldinghus en tiendeplads.

Dagens Gossip