Den nordirske bannerfører Ian Paisley er død

Skrevet af admin

12/09/2014

Dagens topnyheder

Den nordirske politiker og prædikant Ian Paisley, der i sin 40 år lange karriere var kendt som bannerfører for protestanterne i den britiske provins, er død, 88 år, meddeler hans hustru, baronesse Eileen Paisley.

Paisley var Nordirlands førsteminister i 2007 og 2008 som repræsentant for DUP.

I den nordirske regering kom han til at dele magten med de nationalister, som han havde bekæmpet hele sit liv. Manden, som tidligere var blevet kaldt "Doctor No" forvandlede sig til "Doctor Yes".

Det blev anset for at være et historisk vendepunkt, da Adams begyndte at arbejde sammen med Gerry Adams - hans tidligere fjende fra den militante republikanske bevægelse tæt på IRA.

Ingen af hans tilhængere kunne have forestillet sig det få år forinden.

Paisley, der var sit partis leder fra 1971 til 2008, var i mange år kendt for et noget voldsomt sprog. Han har fordømt paven og kaldt den katolske kirke for "Babylons horer". Han har kaldt en leder af et andet unionistparti for "Judas", fordi han forhandlede med regeringen i Irland.

I 2010 meddelte han, at han trækker sig ud af politik og ikke ville genopstille til det britiske parlament.

Ian Paisley blev født den 6. april 1926 i Ballymena i Nordirland. Hans far var præst, og det blev sønnen også, og han har fra en ung alder været involveret i den politiske kamp om Nordirland.

I 1964 krævede Paisley, at det irske flag skulle helt væk en gade i Belfast, der er en del af Storbritannien. Det blev ikke sidste gang, at krav og udtalelser fra Paisley førte til voldelige uroligheder.

Ian Paisley var far til fem børn.

/ritzau/Reuters