Den nye Ottesen

Under Danish Open viste der sig et usædvanligt syn. Jeanette Ottesen Gray opgav frivilligt at forsvare sin titel i det mest velrenommerede svømmestævne på dansk jord. Løbene i 100-m-fri, den selvsamme distance hun er verdensmester i, blev afviklet uden hendes deltagelse.

I stedet for at være i vandet, hvor hun uden synderlig anstrengelse nok kunne have vundet, stod en berørt Jeanette Ottesen Gray på sidelinjen og så den nye mester blive kåret.

- Tro mig, det var hårdt at se på, forklarer Jeanette Ottesen Gray om titlen, der i stedet gik til trænings- og landsholdskollegaen Pernille Blume.

Det store offer har sin forklaring. Det er alt sammen, forklarer hun, et led i genrejsningen af Jeanette Ottesen Gray.

Lige nu arbejder hun intensivt på at ændre vitale dele af sin svømmeteknik. Indtil det er på plads, ser man ikke danskeren i vandet på den distance, der ellers gjorde hende til verdensmester i 2011.

Ordren kommer direkte fra elitecentrets nye, australske træner.

- Det laver fuldstændig om på min crawl, og det betyder samtidig, at han ikke vil have, jeg svømmer 100-meteren, før den nye teknik er fuldstændig indarbejdet, siger hun om planen fra Shannon Rollason, den nye cheftræner på landsholdets træningscenter.

Det var en demotiveret Jeanette Ottesen Gray, der efter OL tog karrieren op til revision. En revnet badedragt i 100-meter-finalen kostede hende en topplacering. Fire års arbejde forsvandt med et fingerknips – til ingen verdens nytte. Hun var tæt på at droppe svømningen på topplan, indtil en træningslejr i Miami og mødet med den nye træner genoplivede karriere. Nu er motivationen tilbage.

Derfor slider hun med teknikken og opgiver frivilligt VM-titelforsvaret på 100-meteren til sommer. Den nye teknik skal gøre hende endnu hurtigere.

- Når teknikken er på plads, vil jeg begynde at svømme 100-meteren igen. Vi må se, hvordan det går. I hvert fald til EM i Herning til december regner jeg med at svømme den igen, siger hun. 

Det handler om hendes arme, når de er over vandet. Hun er ved at ommøblere sit armtag, så hun går fra strakte til bøjede arme i crawl-armtagets såkaldte ’recovery-fase. Det vil sige den bevægelse, der fører armen frem over vandet igen, til det næste kraftfulde tag. Det svarer lidt til, at en fodboldspiller skal omskoles fra højre til venstrebenet. Det tager tid.

- Han laver fuldstændig om på min crawl. Før svømmede jeg med strakte arme. Nu skal jeg svømme med mere bøjede arme. Det troede jeg altid var det hurtigste, men ifølge Paulus (Wildeboer, red.) var teknikken med strakte arme ’the shit. Det er dog primært en langdistance-teknik. Sprintermåden er med bøjede arme og høje albuer. Derfor bliver VM til sommer uden danskerens navn på startlisten til 100-m-crawl.

- Til den tid vil teknikken stadig ikke være på plads. Jeg skal bruge noget tid på at indarbejde den, så jeg kan gøre det 100 pct. godt.

Siden den nye træner, Shannon Rollason, begyndte, har hun genfundet motivationen og glæden i vandet. 

Det er lige så overraskende som sne i februar. Under Paulus Wildeboer var træningen mere seriøs end på et tysk slutrundehold i fodbold. Den nye træner har taget humøret med fra Australien, og det passer hende fint.

- Før var jeg vant til, at når man skulle være seriøs, så rendte man ikke rundt og grinede og pjattede. Så var man bund-seriøs. Shannon kan godt være seriøs, men stadig afslappet og glad. Det er lige det, vi har brug for.

Shannon Rollason er ingen hr-hvem-som-helst i svømningens verden. Han vandt Australiens enlige guldmedalje i bassinet ved OL i London, som træner for kvindestafetten på 4x100-fri. Det samme gjorde han i 2004, og afsluttede dermed 54 års national guldtørst i disciplinen.

- Han er verdens fedeste fyr, der har masser at byde på, både hvad angår teknik og personlighed. Han har nogle fede vibrationer, han er så fed at være sammen med, virkelig behagelig. Han er ambitiøs og seriøs, men samtidig glad, det er en helt anden verden.

Samtidig har han levetidsforlænget sprinteren, der ellers troede, at det lakkede mod enden.

- Jeg havde fået at vide af Paulus, at jeg var 25 og for gammel. Og at der ikke var mere i mig. Shannon fortalte mig så, at han ikke var kommet til Danmark, hvis ikke han mente jeg kunne blive bedre. Det var virkelig fedt at få at vide. Selve metoderne er også ændrede. Træningsmængden under Wildeboer, der var træner, da hun blev verdensmester, var overvældende.

- Jeg skal ikke træne 35 timer om ugen, jeg er sprinter og 25 år gammel. Jeg kan ikke holde til så meget længere. Jeg river mig selv i håret over så meget, jeg svømmede med Paulus. Jeg er ikke langdistancesvømmer, men sprinter. De skal træne på en helt anden måde. Ikke så meget, men til gengæld langt mere intensivt, forklarer Ottesen, der på den måde får mere liv udenfor træningsbassinet.

 

 

 

Dagens Gossip