Den perfekte illusion: Det ligner en fjer, men den er lavet af noget helt fantastisk

Den italienske fotograf Angelo Musco har skabt en visuel oplevelse ud over det sædvanlige. 

Det, der tilsyneladende er en let fjer, er i virkeligheden tusindvis af nøgne, sammenflettede menneskekroppe, som er nøje placeret for at bedrage øjet.

Musco kalder sin serie af billeder, som han har arbejdet på i årevis, for 'The Aves', og han fremhæver selv det paradoks, der ligger i illusionen:

- Ironisk nok ser det ubesværet og elegant ud, men det er resultatet af en langvarigt koordineret og møjsommelig proces, siger han til Huffington Post.

Angelo Musco bruger tusindvis af frivillige modeller til hvert billede, og han har fotograferet mennesker over hele verden.

Hans udstilling kan ses på Lyons Wier Gallery i New York frem til 23. maj.

I videoen herunder kan du se fjeren helt tæt på.

Følg Dagens Talent for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV