Den perfekte slutning: Par dør med 10 minutters mellemrum efter 70 år sammen

Engelske Harry og Mavis Stevenson havde været sammen i 70 år og nået at fejre deres krondiamantbryllup, da de 3. november forlod denne verden med blot 10 minutters mellemrum på plejehjemmet i byen Spondon.

Det skriver mirror.co.uk.

Læs også: Forlod verden med et brag: Enkemand sender afød kones aske til himmels med fyrværkeri

Deres nevø Stephen Cresswell havde besøgt parret dagen forinden.

- Jeg vidste, at Mavis havde mindre tid tilbage end Harry. Harry var stadig ret stærk medicinsk. Da han døde, blev jeg ret chokeret, siger han.

- De ville ikke have ønsket at leve uden hinanden, så jeg synes, at det var den perfekte slutning, siger nevøen videre.

Parret havde levet i samme område, siden Harry Stevenson vendte hjem efter at have kæmpet i 2. verdenskrig. Herefter arbejdede han 50 år på en fabrik trods en krigsskade i hånden.

For et par år siden flyttede han med Mavis Stevenson på plejehjem, da han ikek ønskede, at de to skulle skilles ad.

Læs også: Derfor dør ældre ægtepar med kort tids mellemrum

Han fældede et par tårer, da plejepersonalet fortalte, at Mavis vr gået bort. Han blev ladt alene et par minutter, og da personalet vendte tilbage, havde han også udåndet.

Lederen af plejehjemmet, Grace Matebele, fortæller, at Harry altid sørgede for sin Mavis.

- Harry spurgte altid efter et tæppe til hende og sørgede for, at hun blev passet på. Det var en trist slutning, men også lykkelig. Medarbejderne sagde, at han havde tårer i øjnene. De holdt i hånd og havde en ægte, sand kærlighed, siger hun.

Dagens Gossip