Den Smarte Fabrik sætter skub i mindre virksomheder

Industriens Fond har netop bevilget 3.625 000 kr. til at støtte et samarbejdsprojekt mellem Det Tekniske Fakultet og en række mindre og mellemstore virksomheder (MMV) i Sønderborgområdet.

Formålet med projektet ”Den Smarte Fabrik” er, at virksomhederne, der alle er del af klyngen Mechatronic Cluster Denmark, vil blive styrket – både hver for sig og sammen.

- I takt med at de store virksomheder reducerer antallet af underleverandører, er det helt afgørende, at danske MMV’er tænker i nye løsninger, der kan styrke deres konkurrenceposition. Den virtuelle netværksplatform – ’DenSmarte fabrik’ – kan være en løsning til at sikre dette. Forventningen er, at erfaringerne også vil gavne andre netværkssamarbejder, siger adm. direktør i Industriens Fond Mads Lebech.

Udvikling af nye forretningsområder
I projektet, der starter i januar 2013, vil blive etableret nye dynamiske samarbejder mellem virksomheder og organisationer, som vil gøre virksomhederne i stand til at udvikle nye produkter og forretningsområder både lokalt og globalt.

- Samarbejdet mellem Mechatronic Cluster Denmark og fakultetet vil skabe nye organisations- og produktionsformer, som gør underleverandører mere konkurrencedygtige. Der vil blive skabt vækst i de involverede virksomheder i form af nye produkter og projekter, som vil styrke eksporten, vurderer lektor Arne Bilberg fra Mads Clausen Instituttet.

Mekatronik-forskning ud i virksomheder
Projektets mål er også for alvor at bygge bro mellem Det Tekniske Fakultet og virksomheder i Sønderborgområdet. Det sker ved at gøre den tekniske forskning i mekatronik mere brugbar for virksomhederne, så de får et kompetenceløft. Samtidig vil universitetet afprøve og videreudvikle forskning inden for innovation, teknologi og forretningsudvikling.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip