Den ulækre sandhed om vores nattøj: Så ofte vasker vi det

Det er lykken at smide det stramme, pæne tøj og hoppe i den bløde pyjamas eller natkjole, når man kommer hjem fra en hård arbejdesdag. Men en ny undersøgelse tyder på, at vi er knap så hygiejniske, når det kommer til vask af vores elskede nattøj.

Et engelsk madrasfirma har undersøgt folks vaskevaner af pyjamassen, og der er god grund til at tale om beskidt snavsetøj. Det skriver Daily Mail.

Læs ogsåHvor ofte skal håndklæder og sengetøj vaskes? Få svaret her

Undersøgelsens konklusion afslører nemlig, at kvinder bruger deres pyjamas/natkjole 17 nætter i træk, før de vasker den, mens mænd hævder, at de smider nattøjet til vask hver 13. dag.

Det virker måske harmløst at undlade at vaske sin pyjamas, men det er ikke helt tilfældet, hvis man spøger professor Sally Blomfield fra London School og Hygiene & Tropical Medicine.

- Pyjamassen er mod din hud, og du taber hudceller hyppigt. Disse hudceller kan huse visse mikroorganismer, De fleste bakterier er ikke dårlige for dig, men visse typer bakterier kan forårsage sundhedsmæssige problemer, forklarer professoren til Daily Mail og fortsætter:

Læs også: 5 store fejl du laver, når du gør rent

- En hel del af os bærer stafylokokker-bakterien, som kan forårsage infektioner, hvis de kommer i sår og skrammer. Vi bærer alle E. Coli-bakterier. De fleste stammer er ikke skadelige, men hvis de kommer i urinvejene, kan de forårsage infektion.

Husholdningseksperten Carolyn Forte fra Good Housekeeping Institute anbefaler, at man i stedet vasker sit nattøj hver 3. dag. Og hvis du går i bad, inden du tager pyjamassen på, kan du vente et par nætter længere med at smide den til vask - dog højst en uge.

Hvor tit vasker du dit nattøj?

Dagens Gossip