Denne barne-tegning til Rigspolitichefen vækker voldsom debat

Kig godt på denne tegning. Det er den lille dreng Oliver, der har lavet den og sendt den ind til chefen for Rigspolitiet, Jens-Henrik Højbjerg.

I dag takker politiet så for tegningen på deres Facebook-side med følgende ord:

- Vi skal hilse Oliver fra rigspolitichef Jens-Henrik Højbjerg og sige, at han er glad for at have fået noget nyt til væggene på sit kontor. Der har nemlig været lidt bart efter en vandskade sidste sommer.

Såvidt så godt. Men her løber debatten så helt af sporet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Flere brugere lufter nemlig samtidig deres kritik af politiets arbejde.

- Det er en fin tegning; men det siger meget om politiets opfattelse af borgerbetjening at sende dette ud til tusinder af modtagere af jeres nyhedsbrev, skriver en, mens en anden mener dette:

- Det forklarer hvorfor han ikke har tid til at gøre noget ved de alvorlige interne problemer med politidirektører som efterhånden jævnligt og arrogant underminerer vores dømmende magt, når lovovertrædelser udføres af ansatte, øvrige embedsmænd og/eller politisk overordnede.

Men langt de fleste af brugere på siden mener der er tale om unødvendig brok, at man blot bør glæde sig over Olivers tanke og tegning.

Blandt andet hans far, Morten Sterling.

- Oliver ville bare gøre chefen glad og jeg hjalp med frimærke osv. Som forælder er jeg meget taknemmelig for det meget fine og personlige brev Oliver har modtaget efterfølgende. Han vil også gerne være Politichef når han bliver større, siger han. Vi arbejder allerede på sagen -der må forventes en del år før sagen er opklaret, skriver han.

Og det vælter ind med kommentarer om, at kritikerne er nogle brokkerøve.

- Hold da kæft, der er nogle sure citroner her! En sød dreng får en takkehilsen fra Politiet, og straks bryder helvede løs, mener Lise Johansen således.

- Hold nu kæft! Folk med brok og dårlig attitude kan man altid finde her inde. Og så undet et billed en lilke dreng har tegnet. Det fandme lavt, skriver Mikkel Vag Klingsten.

Og Eva Olle skriver:

- 3. verdenskrig udbryder fordi politichefen får en tegning. Hvor lavt kan man synke... Det er en flot tegning Oliver.

Men hvad mener du? Er der for meget brok i debatterne på Facebook - eller er det ok også at være kritisk i en tråd om en børnetegning? Skriv din mening her:

Dagens Gossip