Denne ‘fritblødende’ kvinde løb en hel maraton uden brug af tampon

Vi har utrolig mange slangudtryk for ‘den tid på måneden’, men Kiran Gandhi gider ikke at skamme sig og pakke sin ‘periodesovs’ ind i mere eller mindre pæne eller humoristiske udtryk.

Hun vil have lov at sige ‘menstruation’. Og hun gider ikke skjule, at hun har den.

Så da den kom ganske (u)belejligt lige op til London Marathon, valgte hun at bruge den aktivt og løbe de 42 kilometer uden bind eller tampon.

På sin blog skriver hun:

- Jeg besluttede mig for at tage nogle Midol (tabletter mod menstruationssmerter, red.), håbe på at jeg ikke ville få krampe, bløde frit og bare løbe…

Så det gjorde hun. For som hun selv siger, så kan ingen tillade sig at sige noget til en maratonløber.

- Du kan ikke bede en maratonløber om at gøre sig selv ren, skriver Kiran Gandhi, der derfor ikke kan forstå, hvorfor alle verdens kvinder skal tvinges til at gemme menstruationen væk.

Derfor brugte hun løbet til at gøre opmærksom på de kvinder, der ikke har adgang til tamponer, og dem der føler sig tvunget til at gemme menstruationen væk, som om den ikke eksisterer, på trods af kramper og smerter.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip