Denne kvinde er endelig blevet fri for verdens pinligste tatovering

Holly Aston har valgt at stå frem med en meget pinlig tatoverings-historie.

The Mirror skriver i dag om, hvordan pigen, da hun var blot 17 år gammel, begik sit livs første gigantiske fuldefejltagelse, da hun og veninderne i en brandert besluttede sig for at give hinanden gør det selv-tatoveringer.

De havde uden problemer købt en tatoverings-‘pistol’ på nettet, som indeholdt alt det udstyr, der skulle til for at lave en tatovering.

- Jeg lod bare mine kammerater tegne lige dét, de havde lyst til, siger Holly Aston til The Mirror. Hun forklarer, at hun i det øjeblik var helt ligeglad med, hvad de tegnede, fordi det bare føltes som en joke.

- Men så vågnede jeg dagen efter, kiggede på den, og tænkte ‘åh gud, hvad har jeg gjort? siger hun.

I to år gik Holly Aston rundt og gemte den utroligt pinlige tatovering for sine forældre, hvilket blandt andet betød, at hun gik glip af sjove ferier, fordi hun ikke ville gå med badedragt.

Til sidst tog den nu 19-årige pige sig dog sammen og fortalte sine forældre om tatoveringen, og nu har hun fået den fjernet ved hjælp af laser.

Nu håber hun bare, at andre kan lære af hendes fejl, som hun har valgt at stå frem med.

Se billedet af Holly Astons tatovering i galleriet herunder:

Dagens Gossip