Denne kvinde skal dø den 1. november

Den 29-årige Brittany Maynard har 25 dage tilbage at leve i.

Det ved hun, fordi hun selv har valgt at dø den 1. november.

Når hun dør, bliver det hjemme i hendes eget soveværelse med hendes mand, mor og venner til stede.

Hun har valgt at bosætte sig i Oregon i USA, fordi det er en af de fem stater i USA, som tillader aktiv dødshjælp.

Læs også: 70 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp

Den unge kvinde fik i januar konstateret en aggressiv form for kræft i hjernen og fik anslået seks måneder at leve i.

Hun valgte datoen den 1. november, fordi hendes mand har fødselsdag dagen inden. Den ville hun være med til at fejre, inden hun ender sit liv.

I videoen neden for fortæller Brittany Maynard om sit sygdomsforløb og hvorfor, hun har valgt at beslutte sit dødstidspunkt selv.

Læs også: Et liv i smerter: Jane Aamund vil søge aktiv dødshjælp

Den er lagt på YouTube af organisationen Compassion Choices, der arbejder for at gøre aktiv dødshjælp en mulighed i alle amerikanske stater.

Dagens Gossip

Dagens TV