Denne LEGO-figur bliver hyldet for at være fuldkommen perfekt

Det ligner umiddelbart en stor lego-figur, som der findes utallige af i Legoland og på udstillinger rundt omkring i verden. 

Men denne her gris har fået stor opmærksomhed på internettet, fordi der ikke er sparet på detaljerne. 

Den står i en 'svinesti' med rigeligt hø, men det er først, da de besøgende går bag grisen, de opdager perfektionen. 

Her har skaberen sat små lyserøde klodser ind under halen, hvilket altså har fået internettet til at juble. 

Billedet af grisen blev lagt op på det sociale forum, Reddit, hvor brugerne har hyldet grisen. 

- Det fantastiske er, at de sagtens kunne have ladet halen dække området, men de tog en bevidst beslutning om ikke at gøre det, så man kan se hele herligheden, skriver en bruger. 

 

Dagens Gossip