Denne mand bliver fulgt af Nordkorea på Twitter - som den eneste

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/04/2013

Mest læste i dag

Bevæbnet til tænderne med atomvåben bruger det nordkoreanske diktatur en officiel Twitter-konto til at kommunikere med - og true - omverdenen. Kontoen har over 18.000 følgere, mens nordkoreanerne selv kun følger tre personer.

De to første er også profiler med tilknytning til diktaturet. Den tredje er den helt almindelige unge amerikaner Jimmy Dushku, som er 25 år, kæmpe Coldplay-fan og ejendomsinvester. Det skriver Comon.dk.

Ingen ved hvorfor det nordkoreanske regime pludelig begyndte at følge Jimmy Dushku i 2010, men den høflige amerikaner valgte også at følge diktaturet, og de udvekslede efterfølgende flere tweets med indhold som: "Ha' en god dag, min ven."

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Jimmy Dushku har ingen forbindelse har til Nordkorea, men alligevel er det faldet mange for brystet, at regimet har valgt at følge netop ham, og han har blandt andet fået dødstrusler af den grund.

Selv tager Jimmy det ganske roligt:

- Først var jeg overrasket, men jeg prøver altid at knytte venskaber til folk med mange forskellige baggrunde, siger han ifølge comon.dk. 

Den unge amerikaner har nu en stående invitation fra regimet, som tilsyneladende ville tage imod ham med åbne arme.

Nordkoreas Twitter-profil blev for nylig hacket, men følger stadig kun Jimmy Dushku.