Denne models baby har endnu ikke givet sin baby et navn - men maven er tilbage i superform

Skrevet af Ronja Ryde

27/08/2014

Mest læste i dag

For ikke mere end tre uger siden fødte den verdenskendte model og businesskvinde Katie Price sit femte barn - en lille, velskabt pige.

Hun og ægtemanden Kieran Hayler har endnu ikke besluttet sig for et navn til den lille ny - men hendes sociale medieprofiler er alligevel allerede spækket med vilde billeder af en helt flad og veltrænet mave.

Det skriver Metro.

- Det er ikke fordi, jeg har specielt travlt med at komme tilbage i form, men det virker bare for mig at spise sundt, skriver Katie Price til de nye billeder.

Ifølge hende har post-graviditets-kuren bestået af sunde, afbalancerede måltider hver eneste dag, ud over en pakke kiks hver aften og lidt indisk takeaway på helligdage.

- Når jeg så begynder min træning om fire uger, vil jeg få den flotteste krop, jeg nogensinde har haft, bedyrer modellen.

LÆS OGSÅ: Kvinder viser strækmærkerne frem: “Vi er tigre, der har gjort os fortjent til vores striber”

Katie Price fortæller, at de konflikter, hun oplevede i løbet af sin femte graviditet, blandt andet gjorde, at hun ikke tog så meget på i vægt, som hun har gjort under de fire tidligere svangerskaber.

- Jeg tænker, at der er mange, der bliver overraskede, men man skal ikke glemmer, at jeg var under meget stress under graviditeten, så jeg tog ikke så meget på, forklarer hun.

Under sin graviditet opdagede modellen nemlig, at hendes mand havde været utro med to af hendes veninder. Hun har efterfølgende valgt at tilgive Kieran Hayler, som hun har været gift med i 19 måneder.