Denne norske bonde-video hitter på nettet

En video lavet af en flok kvindelige studerende på en norsk landbrugshøjskole har fået over 200.000 visninger på YouTube og en plads som en af de mest viste, på den britiske tv-station BBCs netside.

Og grunden til at netop BBC har rettet fokus mod den lille norske skole er ifølge tv-stationen selv, at sangen ‘Norge har brug for bonden’ ikke bare er piger der synger, men et indlæg i den intense debat om landbrug i landet.

I Norge diskuteres det netop nu bl.a., om den økonomiske støtte til landmændene skal reduceres.

Læs også: Børneafdeling indspiller musikvideo: Børnenes reaktion får tårerne til at trille

Derfor ser man i videoen den norske landbrugsminister Sylvi Listhaug blive jagtet med høtyve af de unge landbrugsstuderende.

En talsmand for ministeren siger til BBC, at ‘videoen er et af flere politiske indspark, der bliver givet før landbrugsforhandlingerne’ og at ministeriet ikke har nogen kommentarer til musikvideoen.

Selv siger ‘Pikekoret IVAR’, at sangen bare er for sjov.

Læs også: Regeringen gør landbrugsstøtten to milliarder grønnere

- Men vi går da på landbrugshøjskolen, så…, siger Emilie Frivold, 23, og tilføjer:

- Det er utrolig sjovt. Det var egentlig en del af den årlige revy, hvor vi plejer at lave en musikvideo. Det er ret sjovt, at den har fået så meget opmærksomhed.

Landbrugsstøtten i Norge er ifølge OECD blandt de højeste i verden, skriver BBC.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip