Denne parasit kan slå din hund ihjel på under 24 timer

For første gang nogensinde er en hund død i Storbritannien, efter at være blevet ramt af den flåt-bårne sygdom Babesiosis. 

Sygdommen er ekstremt aggressiv og kan tage livet af en hund under et døgn efter, den er blevet inficeret, og indtil videre er to hunde døde i Storbritannien, mens flere andre er blevet smittet. 

Den flåt der bærer sygommen Babesiosis er normalt forbeholdt lande med varmere klima, og derfor har det skabt frygt blandt britiske hundeejere, at flåten nu har gjort sit indtog på de britiske øer. 

Herhjemme er Babesiosis ikke ukendt for danske dyrlæger, men det har hidtil været forbeholdt hunde, der havde været med sine ejere på ferie i Sydeuropa. 

- Vi ser det hos hunde, der har været i andre lande, men den er svær at få herhjemme, da den specifikke flåt kræver et varmere klima for at overleve, end det vi var herhjemme, siger Geoff Houser, der er seniordyrlæge ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrsvidenskab.

Men selvom den pågældende flåt ikke normalt kan overleve i Danmark, så er der opmærksomhed omkring udviklingen i Storbritannien. 

- De senere år har Storbritannien oplevet stigende temperaturer, og i takt med klimaforandringerne, kan det samme godt ske herhjemme, men i første omgang handler det hovedsageligt om at beskytte sin hund, hvis man rejser sydpå med den, siger Geoff Houser til Dagens.dk. 

Han understreger, at forholdsreglerne skal tages inden, man rejser.

- Det er vigtigt at have noget, der beskytter mod flåter, inden man tager sin hund med på ferie. Det kan være forskellige former for cremer og sprays, der kan påføres hunden, ligesom der også findes en række tabletter, der kan beskytte hunden mod flåter, siger Geoff Houser, der opfordrer til at man tager kontakt til sin dyrlæge, inden man rejser.  

Dagens Gossip