Denne pitbull mistede sit hjem under kæmpeorkan - 10 år senere har han endelig fået et nyt

Skrevet af Ane Sørensen

29/08/2015

Dagens topnyheder

Få uger efter orkanen Katrina hærgede New Orleans i august 2005, var dyrlægen Jennifer Wellman frivillig i en lejr, der blev sat op for at tage sig af dyr, der havde mistet deres hjem.

Mange af dem var syge, eller sultede.

Et af de dyr, der kom til lejren, var ifølge Huffington Post pitbullterrieren Pinky, som havde en medtaget hud.

Jennifer havde ingen planer om, at hun skulle have dyr med sig hjem, men hun nænnede ikke at efterlade Pinky. Da hun vendte tilbage til sin klinik i Mississippi, havde hun derfor tre pitbull med sig. Det var hendes plan, at hun ville pleje dem og senere finde nye hjem.

Men fem år senere var Pinky stadig hos hende.

Jennifer havde nu åbnet et opholdssted for dyr, som hun havde sideløbende med sin klinik. Her boede Pinky.

Men selvom han havde det godt, var det stadig Jennifers ønske at finde ham en familie.

Derfor blev Pinky og en af de andre pitbulls, som heller ikke havde fået et nyt hjem endnu, flyttet til et opholdssted i Colorado, hvor pitbulls lod til at være i højere kurs. Her fik de træning og omsorg og den anden pitbull blev adopteret.

Pinky fik et nyt navn, der passede bedre til den nu ældre hund, som ikke længere var solbrændt. Nu lød han navnet Yogi. Men der var stadig intet hjem til ham, og han begyndte at vise tegn på stress.

Derfor ønskede personalet at sende Yogi til et sted, hvor han kunne blive. Så han flyttede til et reservat i Utah i juli 2012.

Her mødte han Ingrid Lindberg og hendes partner Melinda Miles, der gav en hånd med som frivillige over sommeren.

Yogi imponerede parret med sit venlige sind og sin historie, og de besluttede sig for at give ham det hjem, han havde ventet på så længe.

For en uge siden landede Yogi i Alaska, hvor han er flyttet ind hos Melinda, Ingrid og deres to børn. Selvom han ikke har boet der så længe, så stortrives han.

- Han er begyndt at blive venner med husholdningens andre dyr, og han slikker børnene, som om, de er bedste venner. Det er så let at gøre denne hund glad, siger Ingrid Lindberg.

Mød Yogi i videoen lige herunder.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: