Denne selfie af en mand i undertøj kan redde dit liv

Et tilsyneladende harmløst selfiebillede af en mand i undertøj, er blevet delt 134.000 gange de seneste tre dage.

Det er britiske Kurt Jewson, der er manden i spejlet, og han lagde billedet op på Facebook, hvor han beskrev sin buttede, blege og midaldrende krop. 

- Jeg har et kateter, en stomipose, ar som man kan se, ar man ikke kan se og hormon-implantater under huden. Jeg har en operation forude, og kemoterapi bagefter, skriver han i opslaget, inden han fortæller om den alvorlige baggrund for billedet. 

- I sommeren 2014 havde jeg blod i min urin. Min praktiserende læge sagde, at det sikkert bare var en infektion, og at det ville gå i sig selv. Det gjorde det. 

- Men det var ikke en infektion, det var prostatakræft. Hvis min læge havde taget en blodprøve og fået den analyseret, ville sygdommen være blevet opdaget tidligere, og så havde behandlingen været lettere, skriver Kurt Jewson i opslaget. 

Han opfordrer alle mænd til være opmærksom på deres helbred, og især fordi prostatakræft ikke kun rammer ældre mænd. 

- Hvis du har et af symptomerne på prostatakræft, så skal du insistere overfor din læge, så dit blod bliver analyseret. Hvis jeg havde vidst det tidligere, vill mine fremtidsudsigter have set helt anderledes ud, skriver han. 

Nedenstående er symptomer på prostatakræft fra Kræftens Bekæmpelse 

 

Dagens Gossip