Denne sexsygdom kan snart blive umulig at behandle

Skrevet af Jesper Larsen

29/02/2016

Dagens topnyheder

Antallet af smittede med gonoré er eksploderet herhjemme, hvor sidste år alene bød på en stigning i konstaterede tilfælde på omkring 50 procent. 

Stigningen i smittede hænger sammen med, at stadig flere lader sig teste, men også at færre bruger kondomer, og dermed ikke beskytter sig selv på nogen måde for at undgå de sexoverførte sygdomme, skriver SVT Videnskab.

Hudtil har det været relativt let at behandle gonoré, der kræver en antibiotika-kur, men nu advarer svenske forskere om, at det meget vel kan være fortid snart. 

Gonoré har nemlig udviklet sig til en superbakterie, der er ved at blive resistent overfor antibiotika, og det kan vi meget snart stå overfor herhjemme. 

For syv år siden dukkede den første antibiotika-resistente gonorré-bakterie op i Japan, som ikke kunne behandles med midlet Ceftriaxon, der ellers er våben nummer 1. mod den frygtede kønssygdom. 

- Det tager normalt 10-20 år fra de første resistente bakterier dukker op og bliver identificeret, til de spreder sig globalt, siger Magnus Unemo, der er direktør for WHOs referencelaboratorie for gonoré ved universitetshospitalet i Örebro til SVT Videnskab. 

Forskerne formoder, at det un er et spørgsmål om tid, før det ikke længere er lige til at behandle sygdommen, der kan have voldsomme konsekvenser for den smittede. 

Gonoré kan nemlig føre til blindhed og infertilitet, og begge dele kan endda overføres til ens barn, hvis man får sygdommen, mens man er gravid. 

Derudover kan sygdommen sprede sig til ens knogler og hjerte. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: