Denne sunde kost kan øge din brystkræftrisiko

Skrevet af Aller Media

25/10/2013
Det kan godt være, du forsøger at holde dig slank med en kost bestående af salat, fedtfrie dressinger, fisk og måske med et glas vin til. Men det kan faktisk øge din risiko for at få brystkræft. Det viser ny forskning, som har været publiceret i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Forskerne analyserede kostvaner og antallet af brystkræfttilfælde blandt næsten 92.000 kvinder, som har medvirket i en undersøgelse kaldet California Teachers Study. De identificerede fem generelle kostretninger hos kvinderne. En gruppe kvinder spiste en kost med meget fedt og protein (kød og friturestegt mad), den anden gruppe spiste en kost med et højt kulhydratindhold (færdigmad som pizza og spaghetti), den tredje gruppe spiste en etnisk kost (linser, grøntsager, soja og ris), den fjerde gruppe spiste en plantebaseret kost (meget frugt og grønt), og den sidste gruppe kvinder indtog salat og vin (salat, fedtfri dressinger, fisk og vin). Her er 5 ting, du selv kan gøre for at forebygge brystkræft. Læs om dem på Søndag.dk. Den fede kost øger ikke risiko Det var ikke blandt de fede og kalorierige kostretninger, at forskerne fandt en højere brystkræftrisiko. For hos gruppen af kvinder, der holdt sig til den fedtfrie salatkost, steg risikoen faktisk med næsten 30 pct. Til gengæld faldt den hos kvinder, der indtog den plantebaserede kost. - Det var ikke så overraskende, at kvinder, som spiser mere frugt og grønt har lavere risiko for at få brystkræft, siger Lilli Link, der er læge og leder af undersøgelsen, som dog undrer sig over, at salatspiserne havde så markant større risiko. Og det er ikke alkoholindtagelsen, som er afgørende, siger forskerne. - Vi ved, at der er andre faktorer på spil, for alkohollen forklarer ikke det hele, siger Lilli Link. En varieret kost er vigtig Spørger man en læge, er det da heller ikke sundt kun at indtage fisk, salat og vin. - En diæt med salat og vin er noget, folk følger, når de forsøger at passe på kalorierne, men ikke ved, hvordan de spiser sundt. Spiser du fedtfrie dressinger, spiser du nok også en række andre forarbejdede madvarer såsom 100 kalorie snackpakker og lightsodavand, som ikke er sunde at indtage, siger David Katz, som er læge og leder af Yale University’s Prevention Research Center. Han råder til, at man bekæmper sygdomme og fastholder en sund livsstil ved at spise en varieret, plantebaseret diæt med så få forarbejdede fødevarer som muligt, og at man får masser af søvn og godt med motion. Få de bedste råd til, hvordan du forebygger brystkræft, på Udeoghjemme.dk. Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Mest læste i dag

Det kan godt være, du forsøger at holde dig slank med en kost bestående af salat, fedtfrie dressinger, fisk og måske med et glas vin til. Men det kan faktisk øge din risiko for at få brystkræft.

Det viser ny forskning, som har været publiceret i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne analyserede kostvaner og antallet af brystkræfttilfælde blandt næsten 92.000 kvinder, som har medvirket i en undersøgelse kaldet California Teachers Study.

De identificerede fem generelle kostretninger hos kvinderne. En gruppe kvinder spiste en kost med meget fedt og protein (kød og friturestegt mad), den anden gruppe spiste en kost med et højt kulhydratindhold (færdigmad som pizza og spaghetti), den tredje gruppe spiste en etnisk kost (linser, grøntsager, soja og ris), den fjerde gruppe spiste en plantebaseret kost (meget frugt og grønt), og den sidste gruppe kvinder indtog salat og vin (salat, fedtfri dressinger, fisk og vin).

Her er 5 ting, du selv kan gøre for at forebygge brystkræft. Læs om dem på Søndag.dk.

Den fede kost øger ikke risiko

Det var ikke blandt de fede og kalorierige kostretninger, at forskerne fandt en højere brystkræftrisiko. For hos gruppen af kvinder, der holdt sig til den fedtfrie salatkost, steg risikoen faktisk med næsten 30 pct.

Til gengæld faldt den hos kvinder, der indtog den plantebaserede kost.

- Det var ikke så overraskende, at kvinder, som spiser mere frugt og grønt har lavere risiko for at få brystkræft, siger Lilli Link, der er læge og leder af undersøgelsen, som dog undrer sig over, at salatspiserne havde så markant større risiko.

Og det er ikke alkoholindtagelsen, som er afgørende, siger forskerne.

- Vi ved, at der er andre faktorer på spil, for alkohollen forklarer ikke det hele, siger Lilli Link.

En varieret kost er vigtig

Spørger man en læge, er det da heller ikke sundt kun at indtage fisk, salat og vin.

- En diæt med salat og vin er noget, folk følger, når de forsøger at passe på kalorierne, men ikke ved, hvordan de spiser sundt. Spiser du fedtfrie dressinger, spiser du nok også en række andre forarbejdede madvarer såsom 100 kalorie snackpakker og lightsodavand, som ikke er sunde at indtage, siger David Katz, som er læge og leder af Yale University’s Prevention Research Center.

Han råder til, at man bekæmper sygdomme og fastholder en sund livsstil ved at spise en varieret, plantebaseret diæt med så få forarbejdede fødevarer som muligt, og at man får masser af søvn og godt med motion.

Få de bedste råd til, hvordan du forebygger brystkræft, på Udeoghjemme.dk.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media