Dennis Knudsen blander sig i hår-gate: Søren Pinds hår er ikke umuligt

Dennis Knudsen tilbageviser nemlig Søren Pind, der selv har skrevet følgende om sit hår (og nye frisure):

- Jeg har fra naturens hånd ubegribelig stridt hår (hvem sku nu ha troet det), og det tog 15 år at finde en frisør, der kunne klippe mig en frisure, jeg så havde i 15-20 år. Det er temmelig længe. Så nu vil jeg gerne have en ny. Det kræver lidt forskellige eksperimenter at få på plads. Så. Er alle glade nu? Og kan vi så komme videre. Tak.

Det er politikerens nye undercut-frisure, som du kan se på billedet, der har tiltrukket sig en del opmærksomhed.

Men mens Søren Pind altså ikke mener der er noget at stille op med håret, så ser kendis-frisøren Dennis Knudsen noget anderledes på det.

- Det skal ikke være undskyldningen for, at man får sådan en frisure. Han har vist bare fundet en frisør, der synes, han skulle have et smart 'cut'. Med de hårprodukter, der findes i dag, er der ingen, der er tvunget til at få en specifik frisure på grund af deres hårs beskaffenhed, siger Dennis Knudsen til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Er det verdens sjoveste (værste) hente-hår?

Dennis Knudsen mener i øvrigt, at Søren Pinds undercut-frisure er relativ moderne, så den side af sagen er ok.

Netop sådan en frisure havde Knudsen selv for halvandet år siden, men den holder altså fortsat.

Dagens Gossip